EMNER

Vandaler på spil i Jerup

JERUP: Det er ikke bare glasboblen ved Brugsen i Jerup, der bliver udsat for hærværk. Det gør borgerne i byen også, de kan nemlig ikke få lov at have deres egen private udendørs julebelysning i fred. Om aftenen, i ly af mørket, bliver lyskæderne klippet over og pillet ned og pærerne smadret, og det foregår både på Skagensvej og Sindalvej, fortæller et par borgere. Det er ikke bare ærgerligt, men også en dyr fornøjelse for den enkelte, når der skal købes nyt udstyr ind. Borgerne, der har mistanke om, hvem vandalerne kunne være, påtænker aftenture rundt i byen for måske at kunne gribe knægtene på fersk gerning og dermed ad den vej sætte en stopper for uvæsenet. Byens smukke julebelysning fungerede i øvrigt heller ikke i den sydlige del af Skagensvej forleden aften. Minna