Vandede vittigheder

- FORDEL SELV! DER ER IKKE FLER! OG HUSK AT FLYTTE BUND”MANCHETTEN” MED TIL NÆSTE DAG. VH LARS

Aalborg Øst 17. juli 2007 06:00

Her fortsætter den løbende formidling af nordjysk humor i skikkelse af stribevis af læsernes egne vandede vittigheder, kendte og mindre kendte mellem hinanden. --- Her nogle vise ord fra Snedsted: - Man siger kærlighed gør blind. Derfor må man gifte sig for at få synet tilbage. --- Og lidt romantik fra Saltum: Det nygifte par kom ind i hotellets spisesal efter bryllupsnatten. - Hvad vil du gerne have, spurgte brudgommen. - Du ved, hvad jeg gerne vil have, svarede bruden, men vi bliver jo nødt til at spise lidt engang imellem. --- Aalborg C-humor: Ved et tilfælde var kirurgens og portørens søn kommet til at sidde ved siden af hinanden i skolen på den første skoledag. Lærerinden bad eleverne fortælle lidt om, hvad deres forældre lavede, og turen kom også til Søren og Henrik. - Min far opererer folk, sagde Søren frejdigt, hvorefter Henrik fortsatte: - Og min far kører de døde væk! --- - Min kone foreslog mig forleden, at jeg skal begynde at gamble lidt! - Fedt, det viser da, at hun stoler på din dømmekraft. Hun foreslog måske ligefrem også et spil? - Ja, faktisk, men hvordan er det lige, man spiller russisk roulette? --- Socialrådgiveren til blondinen: - Af alle dine otte børn, er der ingen, der har samme far? Blondinen tænkte sig længe om. - Joh, jeg tror tvillingerne har! --- Hvorfor har århusianerne røde ringe omkring det ene øje? - Det får de, når de skal se om vandet koger. --- Hvorfor går århusianerne midt på landevejen? - De er bange for de vilde blomster. --- Hvorfor tager århusianerne fint tøj på og stiller sig i vinduet, når det tordner og lyner? - De tror, de bliver fotograferet! --- Thy er også på banen igen: Lille Buller hadede den sure gamle dame på den anden side af trappeafsatsen. Og det var gensidigt. Hun skældte evig og altid ud på ham. Men en dag blev det for meget: - Jeg hader dig, frk. Jensen, sagde han. - Jamen, lille Buller, sådan må du slet ikke sige! Der står i Bibelen, at man skal elske sin næste! - Det kan da godt være, men da den blev skrevet, var du jo heller ikke født! --- Er det ikke fantastisk! Fredag aften, da jeg parkerede bilen inde i bymidten, kom der en flot rødhåret pige hen til mig og spurgte, om ikke jeg ville følge hende hjem... - Ja, sikkert. Vil du virkelig have, jeg skal tro på, at du fandt en p-plads midt i byen fredag aften! --- - Jeg er født svensker, jeg lever som en svensker og jeg vil dø som en svensker. - Har du da slet ingen ambitioner? --- Stor spænding på premiereaftenen. En af skuespillerne kiggede ud gennem et hul i tæppet. - Er der mange folk i salen? - Lad mig sige det sådan, at hvis der bliver ballade i aften, så er vi flere end dem! --- En vits fra Øland: P-pillen og afføringspillen mødes nede i maven. P-pillen er i det romantiske hjørne og spørger afføringspillen: - Vil du ikke med ud i aften? - Nejtak, det kan jeg desværre ikke, jeg skal ud med en dum skid lige om lidt! --- Helt fra Azorerne har en hjørringenser hjembragt denne engelske tankefuldhed: En pessimist og en optimist sad med hver sin øl. - Øv, sagde pessimisten, mit glas er allerede halvt tomt! - Nå, sagde optimisten, mit er da halvt fuldt! --- Vodskov vil ikke stå tilbage - herfra kommer en hel lille samling: - Vores nye rengøringskone er vist ikke for klog. Hun vasker gulvet i elevatoren - på hver etage! --- - Skal du nu have ny badedragt igen? - Ja, der er hul på knæet i den gamle! --- Han drikker kun ved to lejligheder om året: Når han har fødselsdag, og når han ikke har det! --- - Den båd, jeg købte af Dem i sidste uge, tager en masse vand ind! - Jamen, jeg skrev jo også i annoncen: ”Stor båd - lækker”! --- Den unge journalistelev havde besøgt en 50 års jubilar og skrev i lokalavisen: ”Hjemme hos Hansen hænger alle 11 børn på væggen - ni af dem lever stadig.” --- En sportsforretning havde i udstillingsvinduet en mannequindukke med en joggingdragt på, men da dragten blev solgt, glemte man at fjerne dukken. Udenfor stod folk og morede sig over skiltet i hånden på dukken: ”Sådan skal De se ud, når De dyrker Deres yndlingssport!” --- Og så var der lige den om manden, der stod og kiggede på et maleri på en udstilling. Titlen på maleriet var: ”Lenin i Polen”. Manden undrede sig: - Jeg synes da, det ser ud til at være to nøgne mennesker, en mand og en kvinde. Er det så fru Lenin? - Ja! - Og manden? - Det er hendes elsker! - Hvor er da Lenin? - Han er jo i Polen! --- { Du kan også blive den heldige vinder af en kasse sodavand efter eget ønske. Skriv en vandet vits og send den til mailadressen: kultur@nordjyske.dk Eller som fodpost til Kultur, Nordjyske Stiftstidende, Langagervej 1, 9220 Aalborg Ø Mærk mail eller brev ”Vandvid”

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...