Vandene skilles i landbruget

Kvægbrugere fra hårde tider til hårdere, svineproducenter frem

BRØNDERSLEV:En temmelig forskellig virkelighed tegner sig for nordjyske landmænd, afhængig af deres driftsgren. Kvægbrugerne går fra hårde tider til hårdere, mens svineproducenterne efter et flere års nedtur vejrer ny økonomisk fremgang. Forholdene kan aflæses i de først opgjorte regnskaber for 2004. Landboforeningen LandboNord havde til årsmødet for økonomi i går analyseret 45 regnskaber for kvægejendomme og 40 for svinebrug i Vendsyssel. Konsolideringen er et nøgletal. Altså, hvor meget er der tilbage til at nedbringe gælden med, når alle omkostninger er betalt. Kvægbrugeren i Vendsyssel har ikke haft noget til overs. Tværtimod. Han er i snit blevet 28.000 kr. mere forgældet - negativ konsolidering. Det er en tilbagegang på 20.000 kr. - Men det er, alt taget i betragtning, et flot resultat, konstaterer chefrådgiver Keld Nielsen. Det er opnået trods et fald i mælkeprisen på 5 øre kiloet efter indregning af EUs mælkepræmie. Resultatet skyldes fremfor alt øget mælkeproduktion samt en god høst af grovfoder og korn. Dystre udsigter Kvægbondens udsigter for 2005 er dystre. - EU reformens konsekvenser med faldende mælkepriser vil også slå igennem på resultatet i år, hvor vi må forvente et netto mælkeprisfald på ca. 8 øre. Selvom vi også forventer vækst i år, er der desværre udsigt til en yderligere tilbagegang i konsolideringsniveauet med ca. 40.000 kr., vurderer Keld Nielsen. - Det er ikke tilfredsstillende og den enkelte mælkeproducent må arbejde intenst på at finde forbedringer i produktiviteten for at kompensere for den faldende mælkepris, tilføjer han. De 45 kvægbrug har samlet investeret godt 55 mio. kr. De udnytter i stigende grad det lave renteniveau på kortrentelån og valutalån, men må alligevel betale en højere pris på penge end deres kolleger på svinefarmene. Merrenten er omkring 0,3 procentpoint. Optimisme på farmen På svinefarmene har ny optimisme indfundet sig. - De første 40 regnskaber fra LandboNord viser en betydelig fremgang i indtjeningen i 2004, først og fremmest skabt af stigende svinenotering, høj effektivitet i produktionen samt en rigtig god høst, oplyser chefkonsulent Nicolaj H. Nørgaard. Samlet har der været en halv million kroner mere til dækning af omkostningerne, der til gengæld er steget med i snit 6,5 pct. Investeringslysten er fortsat stor. Tilsammen har de 40 svineejendomme investeret ca. 61 mill. kr. i løbet af 2004, og i øget omfang i bygninger og inventar end i jord. Det burde afspejle sig i en større fremgang i produktion og indtjening, mener chefrådgiver Jens Nielsen. Når den ikke er kommet, kan forklaringen være kravet om betydelige investeringer i bedre dyrevelfærd, vurderer han. Svineproducenterne i Vendsyssel har samlet haft en fremgang i indtjeningen før skat på 350.000 kr. men resultatet er akkurat status quo med en samlet konsolidering på 0 kr. Forventningerne til 2005 er en yderligere fremgang i svinenoteringen til 9,60 kr. Det giver en indtjeningsfremgang før skat på knap 300.000 kr.