Vandet bliver væk

Fem til ti kubikmeter vand i døgnet forsvinder på mystisk vis i Serritslev

Foto: Bent Bach, vendsyssel delvis under vand

Foto: Bent Bach, vendsyssel delvis under vand

SERRITSLEV:Serritslev Vandværk registrerer for tiden et unormalt forbrug af vand og retter derfor en opfordring til alle sine forbrugere om at se vandinstallationen efter.

- Vi har i et stykke tid, kunnet konstatere, at vi bruger mellem fem og ti kubikmeter vand mere i døgnet end vi plejer, siger formanden Poul Petersen.
Han har sammen med anlægspasser Arne Jensen set ledningsnettet efter for at kunne se en eventuel utæthed, men indtil videre uden held. En utæthed konstateres ofte ved at der står blankt vand et sted, hvor det ikke tørrer bort, en konstant rislen i kloakken eller et sted i haven, hvor jorden bliver ved med at være blød.
Derfor opfordrer han forbrugerne til at se deres egen installation efter for utætheder. Ligeledes beder han forbrugerne se deres måler og stophane efter for fejl eller utætheder. Et godt sted at starte er ved vandmåleren, den skal jo kun køre, når der bruges vand i huset.
Forbrugerne opfordres til at kontakte anlægspasser eller formand, hvis der konstateres utætheder. Der kan findes flere oplysninger på vandværkets hjemmeside www.serritslev-vand.dk

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.