Vandhuller: Miljøpolitisk nøglerolle i landbruget

Minivådområder kan blive dét, der sætte danske landmænd i stand til at producere miljørigtigt

Egon Kjøller
Jacob Peter Jacobsen, biolog hos Hedeselskabets datterselskab Orbicon, har udviklet minivådområdet som et alternativ i indsatsen for bedre vandmiljø i Danmark. Testanlægget her på Birkelse Hovedgaard er et af fire planlagte. Foto: Martin Damgård
Miljø 18. oktober 2011 10:10

At se til er det bare nogle vandhuller. Men tag ikke fejl. Det lille anlæg i et hjørne af vidstrakte marker på Birkelse Hovedgaard ved Aabybro rummer måske en nøgle til et miljørigtigt dansk landbrug. Minivådområder kan være teknologien, der på én gang skal sætte danske landmænd i stand til at sikre bedre balance i søers, vandløbs og fjordes miljø, og samtidig leve af deres landbrug. Det første er nødvendigt, for kravene i EUs vandrammedirektiv gælder også Danmark: "God tilstand" i vandmiljøet skal være opnået inden udgangen af 2015. Resultater over forventning Men uden sund økonomi i det erhverv, som i høj grad skal bidrage med løsningerne, kan det i sagens natur blive umuligt at nå målene. Det står klart, at bakterie-kulturer i den menneskeskabte sump er i stand til at fjerne næringsstoffer fra drænledninger i markerne inden det løb ud i vandløbene. Målingerne fra det første testanlæg i Ondrup Mose, et tilløb til Norsminde Fjord ved Odder, har vist det. - Vi har set, at anlægget kan reducere indholdet i drænvandet med 50 procent for kvælstoffet og 80 procent for fosfor. Det er gode resultater i forhold til vore forventninger, siger Henrik Vest Sørensen, afdelingschef hos Hedeselskabets datterselskab Orbicon i Aarhus. Specielt effekten på fosfor har været en overraskelse, men Henrik Vest Sørensen understreger, at det stadig er et testanlæg. Anlægget hos Jørgen Skeel på Birkelse er det andet i Danmark og er først lige taget i brug. Yderligere to testanlæg skal etableres i Nordjylland. Cost-benefit-analyse - Vi håber, at få dokumenteret virkningen, så det minivådområder kan blive en af løsningerne på vandmiljøpolitikkens krav. Om man vil ekstrapolere ("gange op", red.) fra testanlæggene til hele vandplanen som helhed er det en politisk beslutning, men faktisk har vi af Naturstyrelsen fået til opgave at undersøge, hvor sådanne anlæg kan etableres i Danmark, og at foretage en cost-benefit-analyse, siger biolog Jacob Peter Jacobsen, Orbicon. Det er ham, der har udviklet anlægget. Med udgangspunkt i sit speciale om kvælstofomsætningen fik han overbevist ledelsen i Hedeselskabet om, gå ind i forsøgsarbejdet, og selskabet har bidraget med fem millioner kroner til formålet. Historisk kontinuitet Det kan der siges at være en vis historisk kontinuitet i. De lave områder i Danmark, som vandplanerne lægger op til at sløjfe som landbrugsområder, er i vid usudstrækning dem, som Hedeselskabet tørlagde og forvandlede til landbrugsland i landvindingssagens store årtier i første del 1900-tallet. - Tilbagemeldingerne fra landbruget har været overordentligt positive. Det store perspektiv er, at minivådområderne kan blive et virkemiddel, som gør det muligt at opretholde produktionen som i dag, fortæller han. Han understreger dog, at anlæggene bør ses i sammenhæng med andre tiltag, især genetablering af stenrev i fjordene.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...