Vandre-tur ved Langdal

Søndag eftermiddag inviterer skovdistriktet og amtet på en naturvandring ved Langdal Plantage. Deltagerne mødes ved p-pladsen ved Strandvejen nord for Tranum by, medbringende kaffe eller te til den tre timer lange tur. Naturvejleder Svend Møller Nielsen, Naturcenter Fosdalen, vil lede deltagerne langs Danmarks største indlandsskrænt Lien, med en afstikker ind i plantagen og ind i Langdalen. Turen går gennem et bakket terræn og er derfor ikke egnet for gangbesværede.