Lokalpolitik

Vandrefuglenes dag

Præsidiet for Det Internationale Folkesportsforbund har udnævnt 8. maj til Verdens Vandre Dag (World Walking Day), og det markerer Fodslaw Hjørring med vandreture, der starter fra og slutter på Løkken Rutebilstation i morgen aften. Deltagerne kan vælge imellem ruter på fem og 10 m, og der vil blive gået i et tempo så alle kan følge med, lover Fodslaw Hjørring. På den lange tur holdes der pause efter fem km. Prisen for at gå med er 10 kr. inkl. internationalt diplom. VRÅ Støtter landskamp VBI har tilbudt Løkken-Vrå Kommune annonceplads i kampprogrammet for den U20 landskamp, der spilles på Vrå Stadion 14. maj i anledning af VBI's 100 års jubilæum. VBI betragter landskampen som den absolut største idrætsbegivenhed i kommunens historie, og det er økonomiudvalget er enig i. Derfor ofrer udvalget 3000 kr. på annoncen i kampprogrammet. VRÅ Foredragsaften Vrå Husmoderkreds indbyder til foredragsaften onsdag , 14. maj, med kunsthistoriker Anne Lie Stokbro i Aktivitetssalen på De Gamles Hjem. Anne Lie Stokbro vil vise lysbilleder og fortælle om skagensmalerne og deres samtid. Foredraget har relation til husmoderkredsens sommertur i juni til Skagen, hvor medlemmerne skal se på kunst. Tilmelding til foredraget kan ske fredag formiddag til Else Lie eller fredag eftermiddag til Ester Ejskjær. Prisen inkl. kaffe med brød er 55 kr. for medlemmer og 65 kr. for ikke-medlemmer . LØKKEN-VRÅ Kvote på 16 private andelsboliger Erhvervs- og Boligstyrelsen har tildelt Løkken-Vrå Kommune en kvote på 16 støttede, private andelsboliger i 2003, og økonomiudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen at sige ja tak. Kvoten koster kommunen i omegnen af en halv mio. kr., som økonomiudvalget foreslår finansieret af kassebeholdningen. VRÅ Pakkefest gav 3000 kr. Pensionistforeningen for Vrå og Omegn har holdt en fornøjelig pakkefest, hvor de 50 deltageres medbragte pakker blev bortauktioneret til fordel for foreningen. Der var lidt færre deltagere end i fjor, så overskudet på godt 3000 kr. var også lidt mindre end sidste år. Næste arrangement er en halvdagstur til Østvendsyssel 20. maj, og i juni går turen med bus til Ærø. Her er der i øvrigt pga. sygdom blevet et par pladser ledig. LØKKEN Sidste møde Løkken og Omegns Pensionistforening holder i morgen eftermiddag sit sidste møde inden sommerpausen. Der står musikalsk underholdning på programmet.

Mest læste