Spanien

Vandrerute kan give ny turisme

Hele den danske del af Nordsø-stien er nemlig færdig.

Den nye vandrerute kan både få stor betydning for friluftslivet blandt nordjyderne og for den nordjyske turisme, som kan få en helt ny ferieform at tilbyde – vandreturisme. Foto: Kurt Bering

Den nye vandrerute kan både få stor betydning for friluftslivet blandt nordjyderne og for den nordjyske turisme, som kan få en helt ny ferieform at tilbyde – vandreturisme. Foto: Kurt Bering

Der er tale om en mere end 5000 kilometer lang vandrerute. Alene i Danmark strækker Nordsøstien sig over 1600 kilometer - 500 af dem i Nordjylland, siger arkitekt Anna Studsholt. Hun har som planlægger i Region Nordjylland koordineret hele den jyske del af Nordsøstien. Den nye vandrerute kan både få stor betydning for friluftslivet blandt nordjyderne og for den nordjyske turisme, som kan få en helt ny ferieform at tilbyde – vandreturisme. Hvis man ser på erfaringerne fra Pilgrimsruten i Spanien, kan der sagtens etableres nye arbejdspladser inden for vandreturismen, men det kræver, at der er nogle aktører herhjemme, der vil være med til at løbe det i gang. Eksempelvis at kroer og hoteller kan sørge for transport af bagage til det næste overnatningssted og tilbyde gode madpakker, som vandrerne kan have med i deres tursæk, siger Anna Studsholt.