Vandrestafet når til Brønderslev

Brønderslev 1. juni 2003 08:00

BRØNDERSLEV: Vandrestafetten, der er på vej Danmark rundt, kommer til Brønderslev. Det sørger Fodslaw i Hjørring for. Vandrestafetten ankommer til Brønderslev onsdag 4. juni. Den modtages ved Sund By, Nørregade 77 i Brønderslev. Her modtager folk fra Sund By stafetten, og de deltagere, der plejer at gå med Sund By, får følgeskag af folk fra Fodslaw. Der er ture på tre og fem kilometer, og de går til Hedelund Rhododendronpark. Efter gåturen serveres der vand og kaffe. Alle interesserede kan tage turen med. Der kræves ikke medlemsskab for at gå med. Fodslaw Hjørring har stafetten fra lørdag 31. maj til lørdag 7. juni. Vandrestafetten er et landsdækkende arrangement, som Dansk Motions Forbund står bag. Stafetten består af et hjul, som skal måle, hvor mange kilometer stafetten kommer rundt. 1. marts startede stafetten i Fredericia, og den vil 6. marts 2004 nå Hillerød. Én af dem, der følger med stafetten rundt i Vendsyssel, er lærer Martha Pilgaard fra Brønderslev, der er aktiv i Fodslaw i Hjørring.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...