Turisme

Vandretur uden vandrerhjem

Hans Holm plejer at tage sine rejsekunder med på en vandretur i Rold Skov. I år kan gæsterne også vælge en tur på mountainbike, og det har cirka 15 gjort. Arkivfoto: Grete Dahl

Hans Holm plejer at tage sine rejsekunder med på en vandretur i Rold Skov. I år kan gæsterne også vælge en tur på mountainbike, og det har cirka 15 gjort. Arkivfoto: Grete Dahl

SKØRPING:Hans Holm, indehaver af Region Rejser, er rigtig træt af, at Rebild Vandrerhjem er lukket for tiden. - Det kommer i den grad på tværs af vores arrangement. I gamle dage havde vi jo hotel Rebild Park, men det lukkede, og det har vi måttet vænne os til. Men det er meget generende for os, at vandrerhjemmet nu også er lukket. Det er rigtig, rigtig dumt af kommunen at sætte det på spil bare for at spare lidt, mener Hans Holm. Rejsetræffet har i mange år været en populær lejlighed for stamkunderne til at besøge cykelrejsebureauets hjemby og få en hyggelig dag med naturoplevelser, kulturoplevelser, rejsenyheder, vinsmagning og en god middag, som bureauets egne medarbejdere kokkererer i KulturStationen. - Normalt får vi jo udsolgt til 200 mand på et par dage. Men i år er der stadig pladser så sent som dagen før. Folk kan jo bo på Comwell, og de er skam flinke nok, men det er jo til en anden pris, siger Hans Holm, som trods alt får mange gæster i dag. Deltagernes program byder på en vandretur med Hans Holm og Evald Mikkelsen gennem Den Jydske Skovhave til St. Økssø, hvor de skal høre noget om naturgenopretningsprojektet for højmosen. De får også en picnic, hvortil frugtavler Jens Corneliussen fra Frugthaven ved St. Brøndum har leveret såvel en kasse friske æbler som friskpresset æblemost. Senere venter rejseforedrag med billeder, vinsmagning ved Sigurd Müller Vinhandel, filmen "En Hemmelighed" i Kinorevuen og middag bestående af fem retter, blandt andet blåmuslinger, lammeska. nk og æblekage