Vandrør sprunget: Beboere i tre gader uden vand

Tre gader i Frydendal i Aalborg mangler vand efter sprængning af vandrør torsdag morgen

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

AALBORG:Beboerne i tre gader i Frydendal i Aalborg er uden vand efter, at der torsdag morgen opstod brud på en vandledning på Lektorvej.

- Vi blev alarmeret klokken 04.30 af en beboer på Lektorvej, der havde hørt et knald og derefter set, at vand var begyndt at strømme op fra gaden, fortæller vagtchef Karsten Højrup Kristensen, Nordjyllands Politi.

Der blev sendt en patrulje til stedet for at sikre, at morgentrafikken kunne glide på trods af ledningsbruddet. Samtidig orienterede politiet driftsvagten for Aalborg Kommunes vandforsyning.

Et opkald til vandforsyningens driftsvagt bliver besvaret af en besked på telefonsvareren:

"Vi har fra vandforsyningen problemer på toppen af Frydendal, og det vil sige Lektorvej, Adjunktvej og Gymnasieparken. Det er på grund af en sprængning. Vi har på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at sige, hvornår vandet genoprettes. Vi arbejder på det. Vi beklager.

Hen mod middag er der kommet nyt fra forsyningen.

- Det revnede rør er skåret ud og erstattet med nye materialer. Der skal sandfyldes omkring røret, og sandet skal komprimeres inden idriftsætning. Så vi forventer, at alle forbrugerne i området snart har vand igen, lyder meldingen fra vandforsyningen.

Og ellers opdaterer forsyningen med seneste nyt på deres hjemmeside

Heraf fremgår det ved middagstid, at det forventes, at der åbnes for vandet igen senest klokken 14. Forsyningen oplyser, at der kan forekomme rødt vand, når der åbnes for vandet igen.

Vagtchef Karsten Højrup Kristensen oplyser, at Lektorvej ikke har været spærret trods det ødelagte vandrør.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden