Vandt 100.000 kr. til ny bil

Jens Sønderup
Salgschef Peter Riise repræsenterede Kjærsgaard Auto ved overrækkelsen af de 100.000 kr. til Kirsten Lynnerup og Jens Sleiborg. Foto: Henrik Bo
8. april 2012 06:00

Da ægteparret, lærer Kirsten Lynnerup og tandlæge Jens Sleiborg, fra Gug forleden dukkede op hos Citroën-forhandler Kjærsgaard Auto A/S i Aalborg for at hente deres nyindkøbte bil, stod den i butikken med et rødt dækken over - som en en spritny model klar til at blive "afsløret" og få sin premiere. Og det var der en ganske særlig anledning til. Parret havde ikke købt katten i sækken - eller snarere bilen under dækkenet - de havde skam prøvet den i forvejen, men i dagens anledning ville man hos autoforhandleren med det døde dækken over den sorte bil markere, at der til udleveringen af bilen var knyttet noget særligt: Kirsten Lynnerup og Jens Sleiborg havde nemlig vundet 100.000 kr. til at købe bil for. Stimulere bilsalget For at stimulere bilsalget havde de autoriserede forhandlere, som står bag Bilby Aalborg, i perioden 14. til 21. marts lokket med en gevinst på 100.000 kr. til en heldig vinder, der købte ny bil i dette tidsrum. Hos forhandlerne blev der skrevet ikke færre end 230 slutsedler i perioden og ægteparret, der havde været hos Kjærsgaard Auto for at købe en Citroën C4 VTI 95 Attraction, blev de heldige vindere af de 100.000 kr. Så det gjorde det meget billigere at få deres gamle Suzuki Ignis udskiftet med den ny Citroën.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...