Løgstør

Vandt i Aars

LØGSTØR: Team Midtfjord serie 4 vandt 1-0 på udebane mod Aars, et af de stærkeste hold i rækken. Aars dominerede de første 20 minutter, uden at det blev til de helt store tilbud. Team Modtfjord red stormen af og kom ind i kampen på kontraangreb, hvilket gav gode tilbud til Jacob Ranum, hvis forsøg tog overliggeren og Kevin Hansen, der fik to chancer. Kampens enlige mål faldt fem minutter inde i anden halvleg, da Poul Donahue så, at målmanden var kommet lidt langt ud af sit mål og fra over 30 meters afstand lobbede bolden i mål. Træner Allan Kristensen er glad for sejren, der blev skabt på en indsats af alle. Med sejren har Team Midtfjord fået en virkelig god start på sæsonen med to sejre, og onsdag kan det blive til den tredje, når holdet på hjemmebane møder Sebber. schack