Aalborg

Vandtårnet er færdigt

En gruppe grønlændere har udsmykket Kildeparkens gamle vandtårn

11
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Kunstneren Pàll Ìsaksson har stået for projektet.

AALBORG:De sidste par måneder har en gruppe grønlændere stået for at udsmykke vandtårnet i Kildeparken.

Torsdag blev det indviet, og et stort antal brugere af Kofoeds Skole, især grønlændere, var med til at fejre indvielsen.

Det har været en proces med mange involverede, og nu er det færdigt til glæde for brugerne af parken og folk, der har fulgt med hele vejen.

- Det er dejligt at have været med til at male. Jeg har malet lidt i Grønland og savner det og især den friske luft. Så jeg har malet fjeldene, vandet, himlen og isen, siger Arne Schmidt.

Trille: Smukt

- Det er meget smukt og anderledes og giver liv til den del af Kildeparken med gode farver, siger Ernst Trillingsgaard, direktør i Aalborg Kongres & Kultur Center.

- Det er flottere og smukke, end jeg havde turde håbe på, siger Lene Hjorth Fra Jyske Bank/BRFKredit, der sammen Kofoeds Skole har stået bag projektet.

Men det har ikke været lige nemt at få færdigt.

- De første opgaver var nemme og stillede krav til håndværksmæssige færdigheder som at få lærredet af fibertex-bannere sat op. Det hjalp vores praktiske hold ude fra Aalborg Øst med, siger leder Helle Rønn Christensen fra Kofoeds Skole.

Svært start

Men da der skulle dekoreres og males, så blev det i begyndelsen sværere at få enkeltpersoner til at gribe en pensel.

- Vi havde forsøgt at invitere folk til at gå over og male, men ingen havde lyst til at sige, at det ville de godt. Grønlændere har ikke lyst til at stå frem og træde ud af gruppen. For det grønlandske folk er det nærmest forbudt at skille sig ud, siger Helle Rønn Christensen.

Først da der fra centralt hold blev taget initiativ til at komme i gang, skete der noget.

- Pludselig var alle interesserede i at sætte deres præg på projektet, og så begyndte de at male, siger Helle Rønn Christensen.

Hårdt arbejde

Maleriet blev hjulpet på vej af kunstneren Pàll Ìsaksson. Både som inspirator, indpisker og som til sidst har malet kunstnernes forskellige kreationer sammen til en helhed.

- Det har været et spændende og sjovt arbejde. Et fuldtidsarbejde med udfordringer undervejs. For det har både været svært at samle folk på samme tid, og så har vejret været træls, siger Pàll Ìsaksson.

- Men jeg har været meget tilfreds med de forskellige mennesker og nationaliteter, der har været med. Der har ikke bare været grønlændere men også folk fra Holland, Island, Italien og Danmark, siger Pàll Ìsaksson.

Godt projekt

Især grønlændere har været inde over projektet, og rådmand Mai-Britt Iversen (S) er glad for, at man har kunnet stable sådan et projekt på benene.

- Det bidrager for deltagerne til at udvikle deres egen selvforståelse, og så bidrager de positivt til byen med de kompetencer, de er i besiddelse af. Vi gemmer dem ikke væk, og de er en del af en flot fortælling om byen, siger Mai-Britt Iversen.

Samarbejde

Projektet er blevet til både gennem samarbejdet mellem Kofoeds Skole og Jyske Bank/BRFkredit. Men også lokale virksomheder som Flügger, Fibertex, Aalborg Kommune og Aalborg Kongres & Kultur Center har bidraget.

- Det er dejligt, at virksomheder kan arbejde sammen på kryds og tværs og godt, at de ikke stiller særlig krav men blot vil være med, siger Lene Hjorth.

Grunden til at dekorere vandtårnet bundede i, at grønlænderne skabte utryghed i Kildeparken. Ved at give dem ejerskab over området, var hensigten, at utrygheden ville forsvinde. Og det har man erfaring med fra AKKC.

- Jo mere der sker i et område, des flere vil der komme i parken. Både borgere og turister. Der er nu mange ting i Kildeparken, og området har noget zen over sig. Man skal bare støtte det. Og så kan vi jo diskutere med forvaltningen, om der skal laves en helhedsplan for området, siger Ernst Trillingsgaard.

- Jo mere der sker i et område, des flere vil der komme i parken. Både borgere og turister. Der er nu mange ting i Kildeparken, og området har noget zen over sig. Man skal bare støtte det. Og så kan vi jo diskutere med forvaltningen, om der skal laves en helhedsplan for området, siger Ernst Trillingsgaard.

Dekorationen skal hænge så længe, det er pænt eller indtil der er nogen andre, der får lyst til at udstille det et andet sted.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.