Skørping

Vandtårnet skal lyses op som modpol

To kulturelle foreninger vil synliggøre fredet vandtårn efter stationsombygning

Sådan forestiller initiativtagerne sig, at det fredede vandtårn på Skørping Station kan blive oplyst. Manipuleret privatfoto
Sådan forestiller initiativtagerne sig, at det fredede vandtårn på Skørping Station kan blive oplyst. Manipuleret privatfoto

SKØRPING: Det gamle fredede vandtårn på Skørping Station skal belyses.

Det mener de aktive borgere i Kulturstationen og Kinorevuen, som derfor er gået sammen om at stifte ”Foreningen Vandtårnet”, der vil samle penge ind til formålet.

- Nu har vi jo fået et helt andet lyshav i den anden ende af stationen, hvor man nærmest skal have solbriller på for ikke at blive blændet. Så må vi også se, om vi ikke kan få fremkaldt det vandtårn, så det kan danne en modpol til Sukkenes Bro, som nogen kalder den nye gangbro, et kulturelt kontrapunkt, fortæller Erik Schuldt, formand for Kinorevuen.

Vandtårnet er tegnet af arkitekt N.P.C. Holsøe og opført i 1898. Det ejes af DSB og blev fredet i 1992 sammen med stationsbygningen.

DSB har givet tilladelse til belysningen - dog på den betingelse, at en særlig forening sammen med Rebild Kommune ville garantere for finansieringen af en eventuel fremtidig nedtagning af belysningen.

- Rebild Kommune har sagt ja, og derfor har vi stiftet foreningen med det ene formål at etablere og drive det oplyste vandtårn, forklarer Erik Schuldt.

Planenergi har vederlagsfrit lagt ingeniørarbejdet til projektet.

Initiativtagerne regner med et budget på cirka 120.000 kr. til selve etableringen af belysningen, som skal være diskret og computerstyret LED-lys, så det kan tilpasse sig det omgivende lysniveau.

Selve driften koster formentlig 2000-3000 kr. om året.

Den nye forening er gået i gang med at rejse penge, og Kulturstationen og Kinorevuen har hver især lagt 5000 kr. i startkapital. Kontingentet er 1000 kr. om året.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden