Vandværk i topform

Vandforsyning 13. marts 2003 07:00

ULSTED: Kun bestyrelsen, dirigenten og avisens udsendte var mødt op, da Ulsted Vandværk i denne uge inviterede til generalforsamling. Formand Jørgen Jørgensen kunne i sin beretning fortælle, at det går godt for Ulsted Vandværk. Vandet er også af god kvalitet. Der er blevet taget to prøver i årets løb, og der var intet at bemærke. Der er i årets løb solgt godt 70.000 kubikmeter vand, og der blev pumpet 72.000 kubikmeter op. Bestyrelsen arbejder på at købe mere jord på sydsiden af Teglgårdsvej til udbygning af vandværket, da det gamle værk nord for vejen snart er ved at være udtjent. Regnskabsfører Hans Ole Pedersen gennemgik regnskabet og kunne konstatere, at det også går godt økonomisk med et driftsoverskud på ca. 290.000 kr. Keld Vadsholt og Preben Jacobsen blev begge genvalgt til bestyrelsen, som tillige består af Jørgen Jørgensen, Finn Nielsen og Hans Ole Pedersen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...