Vandværk investerer

NØRHALNE:I kølvandet på kloakrenoveringerne i Nørhalne følger det lokale vandværk med store investeringer i nye ledninger og vandlåse. - I år skal vi have lagt nye ledninger på Glentevej og næste år gælder det Birkevej og Vadumvej i forbindelse med kloakrenoveringerne, siger værkets formand Per Simonsen efter, at det har haft generalforsamling. De to opgaver er en investering på op i mod 700.000 kr., og i forvejen har vandværket de seneste fire år investeret 1, 8 millioner kr. Det betyder til gengæld også, at risikoen for de dyre brud på ledninger minimeres. Men arbejderne betyder også, at vandværket øger prisen på en kubikmeter vand med én krone til 2,75 kr. Oven i skal så lægges moms og de grønne afgifter på fem kr. per kubikmeter samt en fast afgift på 400 kr. Til bestyrelsen var der genvalg af Hans Jørgen Christensen, mens Birger Fischer afløser Svend Christensen som suppleant. Bestyrelsen tæller også Lars Holt.