Vandværker går sammen i enighed

Billigere administration og større forsyningssikkerhed i Suldrup og Hjedsbæk

Fra nytår vil vandet i husholdningernes haner i Suldrup og Hjedsbæk komme fra samme vandværk. Det enedes bestyrelserne om på først en ekstraordinær generalforsamling for nogle uger siden og igen i aftes på Suldrup Kro blev beslutningen bekræftet i de indtil nytår selvstændige vandværker i de to områder. - Det glæder mig at folk synes, at det er en god ide, siger formanden for Suldrup Vandværk, Claus Nødgaard Hansen.