Vandværkerne vil kræve gifterstatning

Miljøministeriet anklages for at lade stå til overfor sprøjtegifte

Rent grundvand bliver en stadigt større mangelvare, og vandværkerne må hvert år lukke omkring 100 boringer. Både Rigsrevisionen og statsrevisorerne anklager nu Miljøministeriet for gennem en årrække at have forsømt at gribe effektivt ind for at forhi

Rent grundvand bliver en stadigt større mangelvare, og vandværkerne må hvert år lukke omkring 100 boringer. Både Rigsrevisionen og statsrevisorerne anklager nu Miljøministeriet for gennem en årrække at have forsømt at gribe effektivt ind for at forhi

Efter at statsrevisorerne har rettet en skarp kritik mod Miljøministeriet for mangelfuld indsats for at beskytte grundvandet, overvejer Dansk Vand- og Spildevandsforening, Danva, at rejse erstatningskrav overfor staten. Statsrevisorerne finder, at Miljøministeriets indsats for at sikre grundvandet mod sprøjtegifte har været helt utilstrækkelig og præget af væsentlige mangler. Den mangelfulde forvaltning har medført risiko for, at forekomsten af pesticider i drikkevandet har været over grænseværdien. Der er tale om en skærpelse af den kritik, som Rigsrevisionen har rejst i en ny rapport. Den angriber ministeriets forvaltning af området, idet den har medført risiko for nedsivning af sprøjtemidler til grundvandet ud over grænseværdien, samt at vandværkerne ikke har haft mulighed for at teste grundvandet for relevante sprøjtemidler. - Rigsrevisionen har entydigt placeret et ansvar for, at det man har gjort fra statens side ikke har været tilstrækkeligt. Vandforbrugerne har fået en kæmperegning for etablering af erstatningsboringer for de forurenede boringer, siger Danvas direktør, Carl-Emil Larsen. Taber op til en halv mia. årligt Med den seneste pesticidhandlingsplan 2004-2009 var der lagt op til, at der skulle skæres ned på landbrugets forbrug af sprøjtemidler. Men selv om der var udsigt til, at målet ikke ville blive nået, så gennemførte regeringen ifølge Rigsrevisonen ikke væsentlige initiativer til at gøre noget ved det. Når indholdet i en drikkevandsboring overskrider grænseværdien for indhold af sprøjtegifte, tager drikkevandsselskaberne den ud af drift. Siden 1997 er der i snit hvert år taget 100 boringer ud af drift , og det koster typisk mellem to og fem mio. kr. at anlægge en ny boring, og det svarer til et tab på mellem 200 og 500 mio. kr. om året. Det er de udgifter - som hidtil har været båret af vandforbrugerne - som Danva nu overvejer at kræve godtgjort hos staten. Kritik uden virkning - Sprøjtegifte er den største trussel mod den danske vandforsyning. Vi har igen og igen kritiseret skiftende regeringer for ikke at sætte handling bag pesticidplanerne. Forbruget af sprøjtegift er i dag lige så stort som for 25 år siden. Regeringen må hurtigst muligt indføre obligatoriske boringsnære beskyttelsesområder omkring vandboringer. Herudover er de vigtigt, at man hurtigst muligt udpeger de pesticidfølsomme områder, så vi kan undgå yderligere skader på drikkevandsressourcen, siger Carl-Emil Larsen, som understreger, at vandbranchen meget gerne vil indgå i en dialog med miljøministeren. Han peger på, at Danva allerede i 2009 indgik en aftale med Landbrug og Fødevarer om sprøjtefrie beskyttelseszoner, men at skiftende miljøministre fra den borgerlige regering ikke ønskede at udmønte aftalen i en obligatorisk statslig indsats. kj./ritzau/