Vanetænkning på sportsredaktionen

40 millioner amerikanske seere tager ikke fejl: Kvindefodbold er et hit

USA 25. september 2002 08:00

NORDJYLLAND:Råt sagt, så lider mange sportsredaktioner af gammelmandstankegang og de holder krampagtigt fast i værdinormer der bygger på en forestilling om, at manden er kvinden overlegen. Det er skarpt skåret, indrømmer forfatterenAlice Riis Bach, der i sin nye bog "Kvinder på banen" om køn, sport og medier leverer et opgør med sportsmyter og kønsløgne. Bogen lægger op til debat om sportens stigende betydning for vores kultur og kønsrollemønstre. - - Mændene og medierne har ikke set værdien - også den økonoimiske - i kvindesport, mener hun. Det således en kendsgerning, at der i hvert fald i USA er flere seere til kvindekampene i grand slam-turneringerne i tennis, end der er til mændenes kampe. Og for 10 år siden var det utopi, fastslår forfatteren. - Kvindefoldbold er en kæmpestor succes i USA, fordi man sportspolitisk har satset på det siden midt i 80'erne. Resultatet er, at USAs kvindelige fodboldspillere er verdensmestre og at 40 milioner fulgte dem i finalen, siger Alice Riis Bach. At hævde, at kvindefodbold er uden sportslig værdi er derfor et direkte tåbeligt udsagn. Engang var livet også "fort kort til kvindehåndbold". I dag følger over 1 million seere det kvindelige landshold - hver gang. - Men i forhold til kvindefodbold har DBU simpelthen ikke bakket op omkring landsholdet. Unionen råder over en kæmpestor pengekasse og bare fem millioner til kvindelandsholdet ville gøre underværker, understreger hun. Og opbakningen skal følges op af rekruttering af piger på fodboldskolerne og uddannelse af kvindelige trænere og dommere, siger Alice Riis Bach. Hun er født i 1965 og har selv spillet håndbold på eliteplan. Hun er cand.mag. i kultur og formidling, bachelor i idræt og har blla. undervist i idræt på Københavns Universitet og arbejdet som frivillig idrætsleder og træner. I bogen beskriver hun, hvordan sportsudøvelse historisk set har åbnet for en stigende frihed og selvbevidsthed for unge kvinder, mens den samtidig har haft en række negative følger, f.eks. tvangsmotionering og spiseforstyrrelser. Kvinder har skullet kæmpe for at blive taget alvorligt og for at få sportsmedierne til at fremstille dem som seriøse atleter og ikke kun som smilende, sexede teenageidoler, mener forfatteren. Der er dog de seneste 20 år sket mange forandringer med den måde, kvindelige sportsudøvere beskrives på i medierne. Alligevel er der lang vej igen, før kvinders sport tages lige så seriøst og får lige så stor plads i medierne som mænds. Den manglende opmærksomhed og opbakning omkring kvindelandsholdet i fodbold er et typisk eksempel på, at idrættens egen organisation, DBU, ikke tager det alvorligt. - DBU prioriterer simpelthen ikke kvindefoldbold særlig højt og derfor batter det ikke rigtig noget. Men kvinder vil gerne spille fodbold. Mange piger elsker at spille fodbold men holder op, når de bliver teenagere. Det kan skyldes, at de ligger under for forestilingen om, at fodbold er en maskulin sport men også med, at de mangler kvindelige forbilleder på banen. - Fodbold defineres som noget maskulint. Men det er det jo ikke. Det er leg med en bold, og det interesserer både kvinder og mænd, mener Alice Riis Bach. Men traditionerne er svære at gøre op med, erkender hun - selvom der er sket fremskridt de seneste 10 år er der lang vej igen. Når avisernes sportssider er præget af en overvældende mængde omtale af superligafodbold skyldes det at der på sportsredaktionerne hersker en fastslåst verdensopfattelse som går ud på, at tingene aldrig forandrer sig. - Men tingene ændrer sig jo hele tiden, og sportspublikummet har også ændret sig, siger Alice Riis Bach. Men fordi kvinder ikke bliver taget alvorligt som sportslæsere, søger de yngre kvinder informationerne andre steder end i dagbladene og tv - ikke mindst på nettet. Og det kan blive en del af årsagen til, at dagbladene ikke kommer over den nuværende krise, mener forskeren. - Selvfølgelig er kvinder interesserede i sport. Det bør medierne tage alvorligt. Selv i 2002 er de kvinder, der optræder på sportssiderne, ofte beskrevet som sexbabes, for maskuline, som lesbiske eller hysteriske. - Det ligger jo helt fast, at når Anja Andersen råber fuck eller stikker dommeren fingeren, må det tages op i en debatudsendelse på tv. Men at der på det mandlige fodboldlandshold er en spiller, som har en voldsdom og som igen er sigtet for vold, debatteres overhovedet ikke. Der sættes ikke spørgsmålstegn ved hans deltagelse, påpeger Alice Riis Bach. - Mænd har meget større råderum end kvinder, men Anja Andersen har heldigvis været med til at udvide råderummet. Det er en skandale, at hun ikke har fået idrætspriser og hæder eller bare en afskedskamp af DHF, der tydeligt ikke har værdsat det, hun har gjort for håndboldsporten - for både kvinder og mænd. "Kvinder på banen" er netop udkommet på forlaget Rosinante. 157 sider, 329 kr.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...