Aalborg

Vangs plads er på plads

Rådmand Henrik Thomsen (SF) indviede Vangs Plads. Foto: Michael Koch

Rådmand Henrik Thomsen (SF) indviede Vangs Plads. Foto: Michael Koch

AALBORG:Hundedevis af mennesker var mødt op, da der i går eftermiddag var indvielse af Vangs Plads tæt på Østre Anlæg. Midt på pladsen troner skulpturen Land og By som er fra 1935 og lavet af kunstneren Hugo Liisberg. Skulpturen har stået der i mange år, men før var den omgivet af p-pladser. Nu er der blevet grønt og luftigt omkring pladsen. Projektet er gennemført som del af en helhedsorienteret byfornyelse, fortalte teknisk rådmand Henrik Thomsen, der også førte saksen ved indvielsen. Projektet skal gøre Østre Anlæg og ø-gadekvarteret grønnere, og der er afsat 5,3 millioner kroner til første etape. Nogle af disse penge er altså brugt på Vangs Plads. Anden etape har 6,7 millioner kroner at gøre godt med, og de skal bruges til forbedringer af områdets gader og pladser blandt andet omkring Nordkraft, Tivoli og det gamle banespor. I indvielsen deltog også Pjerrot som efter rådmandens tale underholdt de fremmødte børn med tryllekunster.