Vansirede bryster resulterer i forbud mod brystoperationer

Sundhedsstyrelsen skrider nu ind over for den udskældte plastikkirurg fra Aalborg - Bodil Gregersen, skriver DR Nordjylland.

Kirurgen modtager om få dage et forbud mod at lave brystoperationer på sin klinik i Aalborg. Flere kvinder har klaget over, at der er blevet sjusket med operationer på Bodil Gregersens klinik, hvilket har medført store komplikationer og vansirede bryster. I første omgang bliver Bodil Gregersen ikke stoppet på grund af sjuskede operationer. Men fordi hendes klinik ikke lever op til lovens krav, når det handler om overvågning af opererede patienter. Men Sundhedstyrelsen har desuden fået en stribe klagesager, som nu vil blive undersøgt.