Vanvid og humor

Litteratur 1. august 2007 06:00

DIGTE Lars Mønster: “Stumper på stykker” # # # ¤ ¤ ¤ En del af Lars Mønsters digte kan virke som rablende vanvid, ind imellem isprængt en portion humor. Det gælder bl.a. “Situation I og II”, hvori der spørges: Kan den første dag i maj podes sammen med den sidste dag i november? Eller kan de tre små kineser på Højbro Plads kræve en stilhed til dans for deres sjælelegemer? Sjovest er afsnittet “Krummer og stumper”, hvor fantasien boltrer sig i mærkværdige, ukontrollable og overraskende kombinationer, hvor intet tilsyneladende sætter grænser for forestillingsevnen: Begynde med en klemme Forsvinde i en kavalergang Hulke ned i en standerlampe Drille søvnløse avocadoer Kontrollere fluerengøring Frisere andemad og forlade et kvæstet faderkompleks Vi er her ikke så langt fra den futurisme, som Aage Hermann tager under kærlig behandling i “Græd ikke så aflangt, du grønne ansjos”, men det synes mig at være svært at følge Mønster i den afsluttende konstatering omkring faderkomplekset - med mindre der er tale om en satirisk-humoristisk konklusion, hvori psykologien står for skud. Lars Mønster er sikrest i de digte, der bygger på naturiagttagelser, hvad enten det drejer sig om flora eller fauna. Et smukt eksempel er følgende erindrende knækprosadigt: Husker brombærrankernes tornefulde slyngninger med plukkemodne bær op ad den nykalkede mur under det tættykke tagrørstang, som skyder ryg i eftermiddagssolen. Alt i alt er der tale om en habil digtsamling af middel kvalitet. Jens Henneberg kultur@nordjyske.dk @Brød.9.u-indryk: [ Lars Mønster: “Stumper på stykker” 130 sider, 190 kr. Attika Udkommer i dag

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...