Vanviddet fortsætter

S-SF: S-SF vil indføre betalingsring om København, så det bliver dyrere at komme på arbejde, og de vil købe 10.000 offentlige arbejdspladser i vindmølleindustrien i 2012 ved at forhøje vores alle sammens el-regninger. Endelig slår Socialdemokraterne nu fast, at flyafgiften på 75 kr. pr. tur står fast - også i Nordjylland. Det vil gøre det dyrere og mindre attraktivt at inddrage Nordjylland i erhvervsaktiviteter i resten af landet. Nordea har varslet massefyringer, fordi det er blevet for dyrt at drive bankvirksomhed. Samtidig varsler S-SF højere bankskatter. Det kommer til at koste konkurrencekraft og arbejdspladser, og det vil gøre det sværere at rejse kapital til drive landbrug, detailhandel og industri. Det er simpelthen på tide at sige fra over for det voksende afgifts- og skattetyranni, som S-SF stiller os i udsigt. Ikke nok med, at arbejdspladserne forsvinder - det samme gør ganske langsomt men sikkert vores personlige og økonomiske frihed.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...