EMNER

Vanvittig beslutning

SAMKVEM: Farsø Kommune ser stort på en 13-årig piges følelser for sin biologiske far, der er dømt for at have begået incest mod hende. Kommunen har netop besluttet, at pigen med djævlens vold og magt skal tvinges til samvær med faderen. Det er derfor også besluttet at flytte pigen fra sin plejefamilie til en institution for at fremme kontakten til faderen. På tirsdag konfirmerer børn- og ungeudvalget beslutningen. Beslutningen er i sig selv vanvittig. Den ligner mest af alt et overgreb på pigen, der nægter enhver form for samvær med faderen. Alligevel sidder kommunen pigens protester overhørig, hvilket kunne pege i retning af, at kommunens motiver er nogle andre end de, der påberåbes af socialudvalgsformanden, der er af den opfattelse, at tvangsfjernede børn i videst muligt omfang skal se forældrene. I lovens kapitel 8 om særlig støtte til børn og unge skal der lægges afgørende vægt på hensynet til barnet. I en konfliktsituation, hvor der ikke er fælles interesser mellem barnet og forældrene, vejer hensynet til barnet altid tungere end hensynet til forældrene. Hensynet til barnets tarv har gennem generationer altid været hovedhjørnestenen i anbringelsespolitikken. Det er derfor også rystende, når en kommune nægter at lytte til et barn, som kommunen har ansvaret for. Selv om faderen har været i behandling og måske endda er kureret for det forhold, han er dømt for, må det alligevel være min opfattelse, at kommunen ikke skal gennemtvinge samvær mod pigens vilje. Det må være naturligt at antage, at hendes protester skyldes det traume, hun er blevet påført ved faderens incest mod hende. Hun er således endnu ikke mentalt klar til at være sammen med faderen efter den stærke psykiske påvirkning af hende i forbindelse med overgrebene. Det må være klart, at lovgiverne ikke havde forestillet sig, at en kommune, mod en incestramt piges vilje, kunne finde på at gennemtvinge samvær med den incestdømte forældre. Tilbage står fortsat spørgsmålet om, hvorfor Farsø Kommune har ændret anbringelsesstedet fra plejefamilien til en institution i en anden kommune, når pigen ikke er mentalt klar til samvær med faderen.