Nyrup

Vanvittig sag

UDVISNING:Avisomtalen af straffesagen mod den tømrermester, der uforvarende har begået den forbrydelse at ansætte en vietnamesisk lærling må, efterlade enhver med hovedrysten. Hvis vor udlændingepolitik kan give arbejdsgiveren en bøde på 50.000 kr. under disse omstændigheder er den kort og godt alt for unuanceret. Selvfølgelig skal vi have en fast udlændingepolitik - fordøren skal ikke stå på vidt gab som under Nyrup/Jelved. Men den er helt gal, hvis reglerne er blevet så firkantede, at der ikke er plads til nuancer. Her går det åbenbart ud over en arbejdsgiver, der på erhvervsskolens anbefaling prisværdigt har taget mod en ny lærling, oveni købet af anden etnisk herkomst. Det virker helt vanvittigt, hvis mesteren står til en bøde under de omstændigheder, der er citeret i NORDJYSKE. Og i øvrigt: Hatten af for Bjarne Laustsen, der åbenbart følger sagen til døren.