Spirituskørsel

Var kraftigt beruset: Blev anholdt og fik bilen beslaglagt

38-årig mand fra Aalborg kørte igen bil i påvirket tilstand

Arkivfoto: Jesper Thomasen
Arkivfoto: Jesper Thomasen

Opdateret 12. maj 2022 kl. 14:12

NORDJYLLAND: Påskedagene har indfundet sig, og det har også en række fridage for de fleste danskere.

Med det følger ofte en tur i byen eller en påskeøl eller to derhjemme - og så er der jo det med, at når man har drukket, skal man ikke køre bil.

Det budskab havde en 38-årig mand fra Aalborg ikke helt fattet, da han kort efter midnat natten til torsdag kørte i sin bil på Mølleparkvej i Aalborg.

- En patrulje standsede ham, og kunne hurtigt konstatere, at han lugtede af alkohol, fortæller vagtchef Karsten Højrup Kristensen fra Nordjyllands Politi.

Ikke første gang

Det er ikke unormalt, at en person bliver anholdt, hvis personen kører bil i påvirket tilstand.

Lidt usædvanligt er det, at personen også ryger i detentionen.

- Han var kraftigt beruset, og patruljen valgte at anholde ham. Der blev udtaget blodprøve. Han blev efterfølgende sat i detentionen, og er torsdag morgen blevet løsladt, oplyser vagtchefen, der endnu ikke har resultatet af blodprøven.

Den 38-årige mands bil er beslagslaglagt.

Karsten Højrup Kristensen oplyser, at det ikke er første gang, den 38-årige anholdes for spirituskørsel.

Var fuld og ophidset

Det var også på grund af beruselse, to andre nordjyder tilbragte natten i detentionen hos Nordjyllands Politi.

Klokken 00.30 blev en 21-årig mand fra Gandrup anholdt i Jomfru Ane Gade, og klokken 00.25 havde en 27-årig mand fra Sindal gjort lidt for meget ud af fejringen af Hjørrings 775-års købstadsjubilæum.

Anholdelsen af sidstnævnte fandt sted hos bodegaen Børglum Bispen i Jernbanegade i Hjørring.

- Han var fuld og ophidset, konstaterer vagtchefen som baggrund for anholdelsen.

Både den 21-årige og den 27-årige blev løsladt torsdag morgen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden