Varebil kører to kvinder ned i København

To personer er kommet til skade efter et færdselsuheld i den nordvestlige del af København.

To kvindelige fodgængere var lørdag involveret i et trafikuheld i København.

Det oplyser vagtchef Henrik Svejstrup fra Københavns Politi.

- To kvindelige fodgængere ville krydse Husumvej cirka 100 meter før Frederikssundsvej, men de glemmer at se sig for.

- De bliver ramt af en mindre varebil, og den ene kvinde får et hovedtraume, og den anden får et benbrud, siger Henrik Svejstrup.

Vagtchefen oplyser, at begge kvinder er uden for livsfare.

En bilinspektør er på stedet for at få klarlagt, hvor hurtigt varebilen kørte.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Kæmpe politiaktion i Aalborg Øst
Luk