Trafikulykker

Varebil røg ud over skrænt

Uheld på motorvejen ved Svenstrup gav trafikkaos mandag morgen. Opdateret kl. 12.55.

Uheldet skete kl. 07.25, hvor en bilist mistede herredømmet over sin varebil og kørte ind i autoværnet. Bilen fortsatte ud over en fem meter dyb skrænt, inden den endte i grøften. De to personer i varebilen - en 40-årig og en 57-årig mand - slap ifølge politiet fra uheldet med mindre skader. Uheldet skete på motorvejen ved Ellidshøj lige før Svenstrup, og ifølge de to personer i varebilen skete uheldet, fordi en bilist pludselig lavede et vognbaneskifte, og i forsøget på at undvige den anden bil, mistede føreren kontrollen over varebilen. Uheldet skete i sydgående retning og skabte en lang kø på motorvejen. En overgang blev afkørsel 29 ved Svenstrup lukket, og trafikken ledt af Hobrovej i Aalborg.