Hadsund

Varerne skal jo sælges

Kære Francisca Nini Torpsdal. Dit indlæg om forgiftning af kloden på grund af "reklamer" (4.12.) holder ikke helt vand. Det papir, som de tryksager, som du absolut ikke vil læse, og denne avis iøvrigt, trykkes på papir fremstillet af træ, der dyrkes i en strengt styret forarbejdningsproces inden for skovdrift fortrinsvis i Sverige og Finland. Hvis der ikke er forretning og fortjeneste i det, dyrker man noget andet i stedet. Man dyrker altså træ med det ene formål at fremstille papir af det, akkurat som man dyrker træ, for at du kan købe et juletræ, hvis du altså har denne vane hvert år. Træet sælger skovejeren for penge, han selv bruger til at købe varer for. Varer, som du måske har været med til at fremstille? Jeg håber ikke, at dit politiske bagland, Venstre, er enig med dig i dine tanker og anstrengelser om at ignorere de tilbud, som det omkringliggende forretningsliv prøver at sælge dig gennem deres reklamer! Jeg har hørt samme argumentation mange gange før, men da kom den fra den absolut yderste venstrefløj dengang kommunist-Rusland var deres foretrukne ledestjerne. Om du kan lide det eller ej, så er nogle mennesker altså nødt til at prøve at sælge nogle varer for at leve, også gennem brug af reklamer i din postkasse. Husk også på, at undersøgelser viser, at den største del af befolkningen anser reklameaviserne for det vigtigste medie til at finde de bedste tilbud! Leif Andersen-Farmer Mariagervej 100, Hadsund, leif@andersen-farmer.com