Lokalpolitik

Varesalg tages op på byrådsmøde DEBAT: Leon Sebbelin (R) kræver drøftelse i næste uge

Leon Sebbelin (R) finder at den kommunale indkøbspolitik begrænser institutionsledernes handlefrihed fremover med hensyn til varekøb. Foto: Per Kolind

Leon Sebbelin (R) finder at den kommunale indkøbspolitik begrænser institutionsledernes handlefrihed fremover med hensyn til varekøb. Foto: Per Kolind

REBILD:Efter krav fra byrådspolitiker Leon Sebbelin (R) bliver Rebild Kommunens indkøbspolitik og rammeaftale med Statens og Kommunernes Indkøbs Service SKI nu et særskilt punkt på næste byrådsmøde torsdag 29. maj. – Egentligt var fødevareindkøb for skoler og daginstitutioner med som et af orienteringspunkterne på økonomiudvalgsmødet i dag onsdag. Her krævede jeg det på som et særskilt punkt på dagsordenen og det samme på næste byrådsmøde, forklarer Leon Sebbelin. Årsagen er, at han finder at der er så mange dunkle punkter vedrørende aftalen med SKI, blandt andet at skoler og daginstitutioner skal lægge 80 procent af deres dagligvareindkøb hos to udvalgte storleverandører og kun 20 procent lokalt. – Jeg ved godt, at vi for et år siden som politikere vedtog en kommunal indkøbspolitik. Men det er en ærlig sag, at vi måske har overset nogle ting med alvorlige konsekvenser og derfor nu må være klar til at lave det om. Selv mener jeg, at rammekontrakten med SKI i den grad begrænser institutionsledernes handlefrihed fremover, i strid med et ønske om selvforvaltning kontra regeringen og støttepartiernes ønske om en central styring.