Varetægtsfængling forlænget

AARS:Den 29-årige mand, der er tiltalt for drabet på Alonso Kjær fra Aars har fået sin varetægtsfængsling forlænget i fire uger uden fremstilling, oplyser Løgstør Politi. Den 29-årige har siddet varetægtsfængslet siden 14. september sidste år, og har tidligere indrømmet, at han var skyld i Alonso Kjærs død. Løgstør Politi oplyser endvidere, at efterforskningen nu officielt er lukket. Papirerne blev i går sendt til politiets jurister. Alonso Kjærs ekskæreste er også sigtet i sagen for medvirken til drabet, men spørgsmålet om, hvorvidt kvinden skal tiltales, afgøres af statsadvokaten. Kvinden nægter sig skyldig.