Retspleje

Varetægtsfængsel er et voldsomt indgreb

HERNING:Når domstolene varetægtsfængsler personer, som politiet mistænker for at have overtrådt straffeloven, kan det være et alvorligt indgreb i folks dagligdag. Foreningen af Forsvarsadvokater kritiserer især domstolene for at stille for lave krav til anklagemyndighedens bevisbyrde mod en person, når de under et grundlovsforhør tager stilling til, om folk skal tilbageholdes. Anklagerens version - Prøvelsen er ikke altid lige grundig, og man har det med i vidt omfang helt uprøvet at lægge anklagerens version til grund, siger foreningens formand, Henrik Stagetorn. Kritikken kommer efter, at en 48-årig mand onsdag blev løsladt, fordi en dna-prøve viste, at han var uskyldig i drabet på den 20-årige Maria Møller Christensen i Herning nytårsnat. - Jeg tror, at ham, der nu har siddet i 17 dage, har fået en oplevelse for livet. Forstået på den negative måde, siger Henrik Stagetorn. Han vurderer i øvrigt, at Danmark er et af de lande i Europa, der varetægtsfængsler flest personer, og at vi bevæger os på grænsen for folks retssikkerhed. Hos Dommerforeningen erkender man da også, at det kan være et voldsomt indgreb eksempelvis at blive hevet ud af sengen om natten og frataget al kontakt med omverdenen i en periode. Men formand Jørgen Lougart understreger, at hans kolleger følger gældende regler. Dommere er ansvarsbevidste - Jeg tør godt lægge hovedet på blokken og sige, at mine kolleger, der sidder med den type sager, er utrolig ansvarsbevidste og godt ved, hvor indgribende en afgørelse det er, fastslår han. Heller ikke anklagemyndigheden i København kan få øje på, at der skulle være en generel tendens til, at domstolene favoriserer anklagerne ved grundlovsforhørene. - I langt de fleste tilfælde bliver folk varetægtsfængslet, når vi begærer det, men det er jo ikke tegn på, at retten er os følgagtig, det er bare et udtryk for, at vi har gjort vores arbejde ordentligt forinden, mener chefanklager Carsten Egeberg. /ritzau/