Tyverier

Varm hilsen til Multihuset

}KONTANT:Mens byggeriet på Øster Hurup Multihus er godt i gang, indløber der fortsat kontant støtte. Seneste har Multihuset modtaget en check på 10.000 kroner fra byens kraftvarmeværk. I den forbindelse gør Multihusets formand, Jørgen Kaare Jensen opmærksom på, at der stadig er mulighed for at støtte projektet. Man kan enten støtte med direkte sponsorat eller ved køb af gavebeviser. Lange, grønne fingre } PLANTEROV: Fra søndag til onsdag er der begået indbrud i to sommerhuse på Rugvænget i Øster Hurup. I det ene hus er der stjålet spiritus og nogle nøgler. I det andet hus er der stjålet ca. 10 cd'er og en potteplante. Begge steder har tyven opbrudt et vindue for at komme ind. Bortført påhængsmotor } STJÅLET:Der er fra tirsdag til onsdag aften stjålet en 9,8 HK påhængsmotor af mærket Tohatsu fra en jolle, som lå ved Færgehagen, Hadsund. } TALENTER: Det er blevet hverdag igen for de to 15-årige Als-piger, Michelle Dietz og Matilde Gerts, oven på fire dages talentfodbold i Nykøbing Falster, hvor landets U 15-piger dystede mod hinanden. De nordjyske piger nåede finalen, hvor de tabte til region to, der består af spillere fra Vest og Midtjylland. Kampen blev tabt med 1-3. Michelle Dietz spillede fodbold alle dage, hvorimod det for Matilde Gerts kun blev til 25 minutter i alt. Hun blev skadet i den sidste opvarmningskamp inden turen, så hun måtte nøjes med let træning og behandling af en fysioterapeut. - Fremtiden vil nu vise, hvor langt de kan nå op i talentrækkerne. Forbilledet er naturligvis Camilla Sand, som har vist vejen til toppen af dansk kvindefodbold, siger ASV- træner Jan Gerts.

Breaking
Ingen afsluttende prøver for 9. og 10. klasser: 15. april åbner institutioner og skoler for 1.-5. klasse
Luk