Varm slægtsfortælling

BØGER Hjørdis Varmer: ”Johanna fra Småland” # # # # ¤ ¤ En skilsmisse, en verdenskrig, den spanske syge, tuberkulose og tre børn. Johanna Carlsdottor, der i 1867 som bare 17-årig forlod de små og fattige kår i Småland i Sverige til fordel for et langt liv i København, var igennem det alt sammen, og alligevel klarede hun med lige dele stædighed og ukuelig energi ikke bare datidens vanskelige kår men også at gøre sig fri af den sociale arv og give sine børn mere end de tre uger skoleundervisning, hun selv var blevet til del. Børnene skulle have en uddannelse, så de kunne klare sig selv, mente den stoute mor, der har flere lighedspunkter med Jane Åmunds farmor Juliane. Og uddannelse fik de tre børn. Johanna er Hjørdis Varmers oldemor, og hun er den første af tre formødre, som forfatteren ved hjælp af sin 100-årige mors hukommelse og en god portion fantasi har givet liv til. Resultatet er en lavmælt men intens og berigende historisk personskildring, der strækker sig over præcist 90 år. Fra 9. april 1850, da Johanna blev født og frem til 9. april 1940, da et billede fryser sig fast i Hjørdis Varmers erindring. Billedet af hendes alvorlige forældre, Ågot, der er den sidste af de tre portrætterede kvinder, og hendes mand Max. De har lige set flyvere i luften og hørt “Pressens Radioavis”. Skulle Hjørdis Varmer, der siden 71 har skrevet 86 bøger bl.a. “Den grå heks” se nærmere på sin slægt også på den anden side, er jeg en sikker læser. Dorte Rohde dorte.rohde@nordjyske.dk @Brød.8.note-u-indryk:[ Hjørdis Varmer: “Johanna fra Småland” 400 sider, 285 kr. Vadis