Varme fra Jordens indre til fjernvarmerør

København, søndag Af Bodil Morgenstern, Ritzau ----- ----- ----- Grafik følger ----- ----- ----- Hvis alt går som planlagt kan 4000 københavnske fjernvarmebrugere i 2004 få fjernvarme, hvor vandet i rørene er opvarmet med vand fra Jordens indre. Prøveboringen på Amagerværket ved København efter varmt vand i 2,7 kilometers dybde er faldet så heldigt ud, at Hovedstadsområdets Geotermiske Samarbejde (HGS) med DONG i spidsen er indstillet på at investere 133 millioner kroner i en ny boring og et demonstrationsanlæg, der skal gøre det muligt at udnytte 73 grader varmt vand fra undergrunden til at opvarme fjernvarmevand. Boringen, der har fået navnet Margretheholm-1, har vist, at der er vand nok, og at lagene er stabile nok til at klare en produktion. DONG har allerede sagt ja til at fortsætte jagten på det varme vand under hovedstaden. Det samme har Centralkommunernes Transmissionsselskab, Vestegnens Kraftvarmeselskab og Energi E2, der er partnere i HGS. Hos den sidste partner, Københavns Energi, ligger der en positiv indstilling fra miljø- og forsyningsudvalget i Københavns Kommune. Men det er Københavns Borgerrepræsentation, der har det sidste ord, og den siger sandsynligvis ja på et møde i februar. Samtidig betyder de positive resultater af jagten på geotermisk varme i København, at DONG til næste år vil henvende sig til en række større byer for at få efterforskning i gang der, oplyser projektleder i HGS Jesper Magtengaard, DONG, til Ritzau. - Vi vil prøve at kontakte forskellige større byer i løbet af næste år. Vi skal have kigget lidt på undergrunden for at se, om der er muligheder, og så skal vi diskutere med de lokale fjernvarmeselskaber, om det kan passes ind i deres produktion, og hvornår det kan passe. Det er faktisk lige så svært som de tekniske problemer, siger Jesper Magtengaard. Hvilke byer, det bliver, er endnu usikkert, men Energistyrelsen har tidligere vurderet, at ud over København ligger Hillerød, Roskilde, Holbæk, Kalundborg, Nyborg, Kerteminde, Randers, Struer, Aalborg, Hjørring og Brønderslev oven på varme vandførende sandstenslag. Danmarks hidtil eneste geotermiske anlæg ligger i Thisted. Her er der siden 1984 pumpet varmt vand op fra undergrunden, der bruges til at opvarme fjernvarmevand til 1000 husstande. Ifølge Jesper Magtengaard er mulighederne for at udnytte den geotermiske varme blevet bedre i de seneste år på grund af bedre varmepumper og udvikling af boreteknikken, så det i dag er muligt at udnytte sandstenslag, der tidligere blev vurderet til ikke at være gode nok. Her udnytter DONG blandt andet sine erfaringer fra boring efter olie og gas i Nordsøen. Den næste boring på Amagerværket – Margretheholm-2 - vil blive foretaget tidligt på sommeren. Hvis den bekræfter resultaterne fra den første, kan demonstrationsanlægget bygges umiddelbart efter. Boringerne kommer til at ligge ti meter fra hinanden på jordoverfladen, men den anden boring afbøjes under jorden, så den bliver skrå og ender med at ligge 1,2-1,4 kilometer fra den første boring, der er lodret. Det er en boreteknik, der også bruges på oliefelter i Nordsøen. Den er nemlig billigst, fordi man kan bruge det samme anlæg på overfladen. Bliver demonstrationsanlægget en realitet, skal der opføres to bygninger. Den ene kommer til at indeholde varmepumperne, der skal pumpe vandet op fra undergrunden. Den anden skal indeholde en varmeveksler, som kan føre varmen over i fjernvarmevandet, og filtre og pumper, så det geotermiske vand kan være rent, når det i afkølet tilstand føres tilbage til Jordens indre. Prisen for den geotermiske varme ligger på linje med prisen på almindeligt produceret fjernvarme, oplyser Jesper Magtengaard. Til gengæld er den geotermiske varme en meget miljøvenlig energiform. DONG vurderer, at der er udsigt til, at prisen kan komme længere ned, hvis projektet udbygges efter demonstrationsfasen. - Hvis man laver udbygninger i en større skala, falder omkostningerne. Laver man f.eks. flere boringer i rad, sparer man flytteomkostninger på boreriggen. Det skal vi have regnet på. Men det håber vi, der er perspektiv i, siger Jesper Magtengaard. Det allersværeste er i virkeligheden at få indpasset produktionen af geotermisk varme i den eksisterende varmeproduktion, understreger han. - Kommunerne har allerede en lang række anlæg, blandt andet kraft-varme-værker, der både producerer el og varme. Derfor er det ikke så ligetil. Man kan ikke lave et geotermiprojekt og sige, at nu har det automatisk forret, siger Jesper Magtengaard. Mange kommuner har varmeproduktion baseret på afbrænding af affald, og det kan man ikke uden videre gribe ind i, fordi kommunerne også skal af med deres affald. - Selv om vi måske kan tilbyde noget, der er billigere, er det ikke sikkert, at der er plads ude omkring, siger Jesper Magtengaard. Nogle kommuner vil først kunne indpasse geotermisk varme om en årrække, når deres anlæg skal udskiftes. /ritzau/

Forsiden