Varme fra oven - og fra grillen

Lige så snart forårets første dage med sol og varme er over os, breder der sig ofte omkring kl. 18.00 en svag duft af grillkul og tændvæske i ens næsebor, når man træder udenfor, og det er ligegyldigt, om man bor i byen eller i parcelhuskvarter.

Havegrillen tilbyder dig tilberedning af mad med særdeles begrænset fedtstof. foto: Mette Nielsen

Havegrillen tilbyder dig tilberedning af mad med særdeles begrænset fedtstof. foto: Mette Nielsen

Havegrills kokkerering er på få år blevet danskernes ynglingshobby. Og havegrillens mange muligheder dyrkes af mange, som kaster sig frygtløst ud i eksperimenter med coladåser i måsen på en kylling og alskens færdigmarinader og krydderiblandinger. Havegrillen er også særdeles velegnet til fedtfejde-mad, og opmærksomme seere af Morten Kok vil vide, at vi ofte bruger en grillpande til stegning af diverse kød, fisk og fjerkræ. Havegrillen virker ligesom panden. Glem alt om pølser og slagterens mistænkelige grillbakke med diverse sager smurt ind i tørrede krydderier og marinader, tænk hellere på grillen som en stor stegepande med funktion som en ovn. Når jeg steger f.eks. kød, bruner jeg ofte på panden og steger derefter færdig i ovn. På havegrillen har du begge disse funktioner, hvis du har en af de meget solgte kuglegrills: først brune, derefter låg på og lige dæmpe lidt for ilden, hvorefter dit kød steger stille færdigt. Havegrillen tilbyder dig tilberedning af mad med særdeles begrænset fedtstof. I dag laver vi fisk og asparges på grill og bruger havkattens filet, som er dejlig fast i kødet og derfor velegnet til grill. Havkat med asparges 380 g havkatfilet 16 grønne asparges 2 røde peberfrugter 2 skalotteløg 1 fed hvidløg 1 dl hvidvin 1 spk. hvidvinseddike Fremgangsmåde:Havkattens filet deles i to eller fire stykker, krydres med lidt salt og peber og grilles på enten tør grillpande eller havegrill. Samtidig grilles asparges, som lige er nippet i enden og evt. renset for skud på stammen. Skalotteløg hakkes fint og sauteres i lille gryde, tilsæt små stykker af peberfrugt og hvidløg. Tilsæt hvidvinseddike. Kog op og tilsæt hvidvin. Lad dette koge mørt og smag til med salt og peber.