EMNER

Varme på vej til svenskerne

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Den ene af lastbilerner pakket og klar til afgang.

PANDRUP:Det var et noget specielt lastvognstog, som søndag eftermiddag kørte afsted fra industrikvarteret i Pandrup. Kaas Staalbyg har solgt et par store halmfyr. De skal begge bruges i nærheden af den svenske by Eskildstuna, godt 100 kilometer fra Stockholm. Det ene skal bruges i opvarmning af et gammelt slot med tilhørende boliger. Det hele er nu et kursuscenter. Det andet er solgt til en entreprenør. Vogntoget bestod af tre lastbiler. En fjerde kørte fra Pandrup i går morges med skorstenen. Der er tale om store halmfyr, som kan tage tre bigballer pr. gang og rumme 150 tons vand. Derfor var der i bogstaveligste forstand tale om en specialtransport, som krævede eskorte. - Alene transportudgifterne løber op i 120.000 kr., fortæller Kurt Frederiksen, medindehaver af Kaas Staalbyg. Han sad selv bag rattet i ledsagervognen fra Pandrup til Frederikshavn. I Göteborg stod det svenske politi parat til at følge den store transport resten af vejen. Halmfyrene var fremme i Sverige sidst på eftermiddagen i går. Kaas Staalbyg har specialiseret sig i fremstilling af halmfyr og stålspær. En tredjedel af produktionen er halmfyr, fortæller Kurt Frederiksen.