Varmeformand får mere tid til at sejle
ØSTER HURUP: Efter 5 1/2 år som formand for Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a. har Svend Erik Pedersen valgt at træde et skridt tilbage - bl. a. for at få mere tid til familien og sejlerinteressen.
I de 5 ½ år Svend Erik har været formand for det tidligere så trængte barmarksværk i Øster Hurup, er fjernvarmen gået fra at være en dyr fornøjelse til at være en attraktiv opvarmningsform.
Varmeudgiften for et normalt hus er stort set halveret i Øster Hurup-området, efter at det for fem år siden blev muligt at etablere biobrændselsanlæg med halm som varmekilde.
I 2015 blev biobrændslet yderligere suppleret med solfangerne - med dét resultat, at fjernvarmeprisen er blevet endnu mere attraktiv, og Svend Erik Pedersen kan således se tilbage på en "regeringstid", hvor der er sket rigtig meget positivt for fjernvarmeforbrugerne i Øster Hurup.
Formandsskiftet i Øster Hurup Kraftvarmeværk sker glidende, således at den nuværende næstformand, Erik S. Damgaard, pr. 1. april overtager posten som formand, mens Svend Erik Pedersen træder et skridt tilbage og bliver næstformand.
Interesserede kan i øvrigt læse mere om Øster Hurup Kraftvarmeværk på hjemmesiden www.98588150.dk
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.