Varmemesteren til by night i Hanstholm
Klaus og Servants spillede to koncerter i Hanstholm Centret
HANSTHOLM: Klaus og Servants skabte god stemning og trak folk fra hele Thy til Hanstholm centrets fredags by night. Det populære orkester, der har spillet i 40 år, havde selvfølgelig udover også hittet ”Herstedvester - hjem til et job som varmemester” med. Og de mange folk i centret gav god omsætning i centrets butikker. Der var stor tilfreds at spore hos de handlende, som lokkede med gode tilbud og 20 procents rabatter, blandt andet Superbrugsen der havde lange køer af storhandlende kunder. Hos Sparekassen gik man til vaflerne og naboen Danske Bank havde den store ris a la mande gryde i sving. Din Tøjmand fra Thisted havde åbnet butik for en aften, og også her var der godt salg. På torvet blev der skænket ikke så få fadbamser ud og stemningen holdt hele den lange ”By Night”.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.