Varmen bliver dyrere end huslejen

Om få år bliver huset dyrere at varme op end at sidde i. Spar Nord kigger nu også på varmeforbruget, når folk vil låne til ny bolig.

Om få år bliver huset dyrere at varme op end at sidde i. Foto: Torben Hansen

Om få år bliver huset dyrere at varme op end at sidde i. Foto: Torben Hansen

I fremtiden kan det meget vel være olieregningen, der afgør, om du har råd til drømmehuset. For stiger en tønde olie til 150 dollar i 2020, som Det Internationale Energi Agentur spår, kan varmeregningen overstige udgifterne til huslånet. - Familien, der for eksempel lige har haft råd til at købe et almindeligt hus uden for Lemvig, kan komme i knibe, hvis de har et oliefyr. For mange familier vil simpelthen komme til at opleve, at de får en langt større varmeregning end husleje, hvis de varmer op med oliefyr, siger Thomas Færgeman, der er direktør i tænketanken Concito. Varmeregning grundlag for lån I Spar Nord viser en landsdækkende undersøgelse, at husstandenes gennemsnitlige udgifter til el og varme allerede nu overstiger udgifterne til husets finansiering. Derfor er man i Spar Nord i højere grad begyndt at se på eksempelvis varmeforbrug frem for salgspris, når folk vil låne til en ny bolig. - For et par år siden var det stort set kun købsprisen, man så på. Nu har vi en situation, hvor energiudgifterne mange steder er den vægtigste post på budgettet. Derfor har vi også fokus der, siger pressechef Leif Lind Simonsen. Mangler billige alternativer De cirka 150.000 oliefyr, der er placeret i landdistrikterne, spiller en hovedrolle i de tilspidsede energiforhandlinger, hvor Venstre har krævet, at regeringen slækker på kravet om, at oliefyret skal være udfaset i 2030, fordi der særligt på landet mangler billige alternativer som naturgas eller fjernvarme. - Vi frygter jo netop, at økonomien for familierne derude går i stykker, fordi de skal ud og finde 150.000 kr. til et nyt jordvarmeanlæg, siger energiordfører Lars Chr. Lilleholt (V).

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.