Varmen får fjorden til at gispe

Iltsvindet holder aldrig varmefri

- Limfjorden har det betydeligt bedre end på samme tidspunkt i fjor, da den megen blæst i foråret har blæst meget frisk havvand fra Vesterhavet ind i Limfjorden og samtidig fået rørt godt rundt i vandmasserne. Da vi i foråret målte koncentrationen af næringssalte i fjordvandet, var der kun halvt så mange næringssalte som i foråret 2003. Men på trods af de gunstige vejrforhold har vi nu kraftigt iltsvind i de dybe dele af Thisted Breding og Lovns Bredning. Det fortæller havbiolog Finn Andersen, Nordjyllands Amt. At Limfjorden kan få åndenød selv i et år, der har været præget af mere blæst end normalt, er et tydeligt tegn på at der udledes for mange næringssalte til fjorden, påpeger Finn Andersen. I Limfjorden har man kendskab til iltsvind helt tilbage fra første halvdel af 1900-tallet, så iltsvind er et naturligt fænomen i perioder med varmt og stillestående vejr. - Men dengang var iltsvindene slet ikke så omfattende og så langvarige som i dag. Nutidens store og årligt tilbagevendende Iltsvind i Limfjorden og andre indre danske farvande er et menneskeskabt fænomen på grund af den store udledning af næringssalte, siger Finn Andersen. Det er primært landbruget, der er kilden til forurening med næringssalte i form af nitrat og fosfor til havmiljøet. I syvdøgnsudsigten fra DMI er der udsigt til at hedebølgen vil fortsætte med varmt og stillestående vejr, og dermed kan iltsvindet brede sig yderligere. - Jeg har netop været ude og dykke i Lovns Breding, og her kunne man se, at de øverste halvanden meter var fyldt med alger, der trives i det solopvarmede og stille vand, der er fyldt med lys. Hvis det varme vejr fortsætter, vil der kommer flere alger. Mange af algerne vil dø og synke til bunds eller ned i de dybere dele af fjorden, og når de her begynder at rådne, forbruges ilten i det dybe fjordvand, forklarer Finn Andersen. Også i Mariager Fjord er der nu iltsvind, men kun i mere end 12 meters dybde, oplyser Finn Andersen. I en rapport fra i fjor fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber, ATV), der udkom i fjor, spår eksperterne, at den forventede menneskeskabte globale klimaændring med varmere vejr som følge af det stigende CO2-udslip, bl.a. vil føre til, at vi i de danske farvande i de kommende årtier har risiko for mere omfattende iltsvind end i dag som følge af varmere sommervejr og mere regn om vinteren, der vil øge udvaskningen af næringssalte fra landbrugsarealerne.