Varmeplan kan ryge ud i kulden

Truslen om erstatningskrav får politikere til ryste før beslutning om at udvide fjernvarmenettet

HOBRO:Frygten for en regning på 16 millioner kroner lurer i bevidstheden hos byrådspolitikerne i teknisk udvalg. Derfor har Hobro Kommune endnu ikke sat gang i den nye varmeplan, som skal udnytte overskudsvarme fra Fælles Forbrænding på Hvedemarken. Hobro Varmeværk skal distribuere fjernvarmen til det nye område i midtbyen og omkring Stoldal og Hobro Sygehus. Varmeværk og Fælles Forbrænding er medspillere i kampen, og begge er utålmodige. I dag fyrer forbrændingsanlægget i stor stil for fuglene. Problemet er, at flere kunder til fjernvarmen vil ske på bekostning af Naturgas Midt/Nord, som mister territorium og et par heftige storkunder. Derfor bebudede gasselskabet allerede for et år siden et erstatningskrav på 16 millioner kroner. Et krav, der rejses over for Hobro Kommune, som er myndigheden, der skal vedtage ændringen af varmeplanen. Truslen fra Naturgas Midt/Nord fik straks teknisk udvalg til at trække vejret en ekstra gang. Situationen har været til bedømmelse hos juridiske eksperter. - Vi får bare ingen klare tolkninger. Men jeg tror nok, jeg selv er parat til at anbefale byrådet, at vi siger ja til varmeplanen. Dog er jeg usikker, siger teknisk udvalgs formand Preben Christensen (S). Udvalget drøfter sagen på sit næste møde. Derefter sendes en indstilling til byrådet, der i sidste ende skal tage ansvaret for beslutningen. Principiel betydning Det er over to år siden, at Hobro Varmeværk og Fælles Forbrænding sammen begyndte at søge nye måder at udnytte overskudsvarmen. For godt halvandet år siden sendte de et projektforslag til kommunen. Her var man positive, især på grund af de miljømæssige argumenter. Men Naturgas Midt/Nord var alt andet end positiv. Planlægger Anker B. Jensen fra Naturgas Midt/Nord A/S sagde til avisen, at hvis Hobro Kommune vedtager en ny varmeplan, vil selskabet klage til Energiankenævnet. Sagen har stor, principiel betydning for naturgassen, der frygter, at den danner præcedens for lignende konflikter andre steder i landet og på den måde udhuler Naturgas Midt/Nords indtjeningsgrundlag. Erstatningen på 16 millioner kroner skal ifølge gasselskabet dække tabet af fremtidige indtægter. Selskabet argumenterer også med, at det har investeret store beløb i etablering af et forsyningsnet i området, som risikerer at blive fjernevarmeland. Sund fornuft Knud Jacobsen, direktør for I/S Fælles Forbrænding, tror på, at varmeplanen i sidste ende bliver en realitet: - Det er så godt et projekt, og ingen kan med deres sunde fornuft forsvare, at vi i den ene ende af byen sender overskudsvarme ud til ingen verdens nytte, mens man fyrer med naturgas i den anden ende, siger Knud Jacobsen. Han forstår ikke erstatningskravet fra naturgasselskabet. - Gasnettet har ligget i jorden i 20 år og må for længst være afskrevet. Det kan ikke passe, at en kommune og dens borgere skal hænge på en aftale i al evighed og ikke kan ændre på varmeplanen, siger han. I/S Fælles Forbrænding er under pres. For få år siden godkendte Energistyrelsen, at værket byggede en ny og større ovn. Men det var betinget af, at Fælles Forbrænding fandt måder at udnytte sin overskudsproduktion af varme. Fjernvarmenettet, der i dag dominerer i den nordlige del af byen, ejes af Hobro Varmeværk. Selskabet har ikke nogen umiddelbar økonomisk genvinst af en ekspansion mod syd. - Vi står 100 procent bag projektet, for vi kan da heller ikke være interesseret i, at Fælles Forbrænding har overskudsvarme, som ikke udnyttes. Men vi får hverken overskud eller underskud ud af at øge vores forsyningsområde, siger Jørgen Hammer Sørenen, formand for det forbrugerejede Hobro Varmeværk med cirka 1300 husstande.