Lokalpolitik

Varmer op til fællesmøde om nye tider i amtets regionplan

DRONNINGLUND:Teknik- og miljøudvalget har på denne uges møde set nærmere på på det forslag til en regionplanrevision, som Nordjyllands Amt i øjeblikket har ude i offentlig høring. Udvalget besluttede, at der ikke her og nu skal udarbejdes et kommunal svar til amtet - men at dette i stedet skal ske i fællesskab med kollegerne i Dronninglund Kommunes kommende partnerkommune, Brønderslev Kommune. Den fælles svarskrivelse - hvor der bl.a. vil blive fokuseret på Dronninglunds og Brønderslevs rollefordeling i den nye regionplan - vil blive udarbejdet i forlængelse af et møde 6. maj i Brønderslev, hvor en række pinger fra amtet mødes med repræsentanter fra Dronninglund og Brønderslev kommuner for at drøfte den foreslåede regionplanrevision.