Varmere på Grønland end på Mallorca

KØBENHAVN:Weekenden har været ekstremt varmt i Det Sydvestlige Grønland, hvor man lørdag i Paamiut (Frederikshåb) nåede op på 16,0 grader og slog ny varmerekord for februar og vinteren som helhed. Dermed var temperaturerne ifølge TV2 Vejret på Grønland højere end på de traditionelle feriesteder i Middelhavet. Algarve i det sydlige Portugal, Mallorca, det nordlige Tunesien og Kreta nåede lørdag ikke over de 16 grader, der blev målt på Grønland. Grunden til rekordvarmen er meget mild luft, der det seneste døgn fra syd strømmet op over Det Sydvestlige Grønland. Langs hele Grønlands sydvestkyst har man lørdag haft temperaturer over 10 grader. De højeste temperaturer er målt i fjordene, hvor der har været føhn. Den nye varmerekord på Grønland underbygger, at når det er varmt på Grønland, så er det koldt i Danmark. Det har man vidst i lang tid - allerede i 1770 opdagede Hans Egede Saabye denne sammenhæng.