Retspleje

Varmestrid afgøres nu

25 millioner kroner skiller parterne

SKAGEN:En strid mellem Skagen Kommunes forbrænding og Skagen Varmeværk, som nu er ved at være fem år gammel, nærmer sig sin afslutning. De to parter har ikke kunnet blive enige om, hvor meget varmeværket skal betale for den varme, Skagen Forbrænding leverer til fjernvarmen, og det er derfor endt med, at sagen afgøres i en voldgiftssag. Det er den mulighed, kontrakten mellem kommunen og varmeværket anviste til afgørelse af uoverensstemmelser. Voldgiftsretten var sat på Strandhotellet i Gl. Skagen 14. og 15. oktober for at gennemgå sagen, og retten har lovet de to parter en afgørelse senest 1. december, fremgår det af en pressemeddelelse, som er underskrevet af både borgmester Hans Rex (V) på kommunens vegne, og af formanden for varmeværkets bestyrelse, Christian Olesen. Voldgiftsretten består af tre personer - det er en landsdommer ved Vestre Landsret, som er formand for retten, og de to øvrige i retten er en repræsentant for hver af de to parter. Voldgiftsrettens afgørelse er endelig. Den kan således ikke ankes, og afgørelsen kan ikke indbringes for de almindelige domstole. Det er, hvis man ser på økonomien, mange penge, der er på spil i voldgiftssagen. Skagen Kommune mener, at forbrændingen har godt 25 millioner kroner til gode for varme, der er leveret fra 1. november 1998 til 31. december 2003 til varmeværket, og det er penge, man løbende har sendt opkrævning på, uden at få pengene. Varmeværket har betalt den pris, det mener, varmen skal koste. Kommunen og varmeværket er tidligere nået til endighed om betalingen fra før 1. november 1998, og siden 1. januar i år har der ikke været nogen kontrakt om varmeprisen mellem dem. - Vi gjorde i god tid i fjor varmeværket opmærksom på, at den daværende kontrakt mellem forbrændingen og varmeværket udløb til nytår, men da vi ikke fik nogen reaktion fra varmeværkets side, har der ikke været talt om en ny kontrakt, siger borgmester Hans Rex. Skagen Kommune henholder sig derfor til de almindelige bestemmelser i varmeforsyningsloven, når det gælder afregning af den varme, der er leveret siden 1. januar i år, og det vil sige, at det enten er varmeværkets omkostning ved at fremstille varmen, eller den ekstraudgift, varmeværket ville have haft, hvis det skulle fremstille den samme mængde varme, der er den endelige pris. Man skal ifølge loven vælge den laveste af de to udgifter, som prisen på varmen.