Varmestue i socialudvalget

FREDERIKSHAVN:Socialudvalget i Frederikshavn Kommune havde varmestuen (Skrubben) med på dagsordenen. Politikerne skulle nemlig tage stilling, om der er behov for flere varmestuer i Frederikshavn Kommune – skåret efter samme model som den i Læsøgade i Frederikshavn. I princippet er der tale om en privat forening, der drives for medlemmernes penge, og nu er der muligvis behov for en udvidelse i de gamle Sæby og Skagen Kommune. I hvert fald skal forvaltningen nu i gang med at undersøge, om der er grundlag for at åbne en varmestue nummer 2.