Affald

Varmeværk vil bygge fyr til rapsolie

Nyt anlæg skal sikre varme, når Fælles Forbrænding ikke kan følge med

Ho­bro Var­me­værk beholder sin central med fire oliefyrede kedler på Hostrupvej. Anlægget skal være reserve for et nyt anlæg med biomassefyr. Arkivfoto: Micha­el Byg­bal­le

Ho­bro Var­me­værk beholder sin central med fire oliefyrede kedler på Hostrupvej. Anlægget skal være reserve for et nyt anlæg med biomassefyr. Arkivfoto: Micha­el Byg­bal­le

HOBRO:Billig, miljøvenlig rapsolie skal give varmen i stedet for dyr olie, når Hobro Varmeværk bygger et nyt biomassefyr. Hvor røgen fra den afbrændte planteolie skal stige op, ligger endnu ikke fast. Hidtil har varmeværket fået afslag på at bygge i Hostrupkrogen. En anden lokalitet er fundet, men værket forhandler fortsat om køb. Derfor ønsker formanden for Hobro Varmeværk, Jørgen Hammer Sørensen, ikke at oplyse adressen endnu. Varmeværket forsyner knap 1400 forbrugere med fjernvarme. Normalt køber værket langt over 90 procent sin energi hos Fælles Forbrænding i Hobro, der laver billig, varmt vand ved at fyre affald af. Men når det er rigtig koldt, eller når Fælles Forbrænding lukker på grund af havari eller planlagte reparationer, må varmeværket tænde for nogle af sine fire oliekedler på værket på Hostrupvej. - Det er vigtigt, at vi kan garantere forbrugerne varme også i perioder uden Fælles Forbrænding. Desuden er det billigere at fyre med biomasse frem for olie, siger Jørgen Hammer Sørensen. At olie er et kostbart bekendtskab viser erfaringer fra 2006. Fælles Forbrænding havde flere end en håndfuld havarier, hvor forsyningen af varmt vand svigtede. Derfor brugte Hobro Varmeværk 366 tons olie svarende til en stigning på godt 60 procent i forhold til 2005. - Vi er selvfølgelig trætte af de mange havarier i 2006. Olien koster os dobbelt så meget som fjernvarme fra Fælles Forbrænding, konstaterer Jørgen Hammer Sørensen. Klar til flere forbrugere Byggeri af et nyt biomassefyr løber op i 8-10 millioner kroner. Anlægget skal står på en fremtidssikret grund. - På den måde, at der er plads til at udvide med et stort anlæg, der brænder træflis, i tilfælde af at Fælles Forbrænding skulle lukke, siger varmeværkets formand. Men han forklarer endvidere, at varmeværket får brug for flere reservekræfter, hvis en nye varmeplan bliver godkendt i Energiankenævnet. Planen udvider fjernvarmens område i byen, og det betyder, at forsyninger fra Fælles Forbrænding bliver endnu mere utilstrækkelige i kolde perioder. Det samme gælder, hvis nye boligområder skal forsynes med fjernvarme. Paradoks At Hobro Varmeværk i perioder mangler varmt vand fra Fælles Forbrænding, rimer ikke særligt godt med, at det kommunalt ejede selskab til forbrænding af affald i 2006 lukkede 41 procent af deres produktions ud til fuglene til ingen verdens nytte. Problemet er, at Fælles Forbrænding kun kan dække varmeværkets behov i sommerhalvåret. Om vinteren, når temperaturen nærmer sig frysepunktet, må varmeværket supplere med sine oliekedler.