Planteavl

Vasen går i dvale

Pia Arentoft plukker "hørperler" til dekorationer og kranse. Foto: Kim Dahl Hansen

Pia Arentoft plukker "hørperler" til dekorationer og kranse. Foto: Kim Dahl Hansen

KVISSEL:Om en uges tid lukker gårdbutikken og caféen på Naturbruget Vasen uden for Kvissel.

Så er det slut på en intens sæson med høst og salg af kartofler, gulerødder, løg og forskellige slags kål samt selvfølgelig jordbær, hindbær og andre bær, foruden krydderurter og blomster.
- Så går vi på afspadsering, smiler Pia Arentoft, der sammen med sin mand, Jan Tvede driver Vasen.
Siden 1. marts har parret ikke haft en eneste fridag. Så selvom Pia Arentoft elsker kontakten til gæsterne, er hun ganske godt tilfreds med, at der snart er pause med de lange arbejdsdage.
Selvpluk fortsætter dog, indtil der ikke er flere afgrøder at tage af.
Efter ferie i de norske fjelde og diverse familiebesøg, fortsætter arbejdet på Vasen med almindelig vedligeholdelse, efterårsarbejde i markerne samt planlægning af næste vækstsæson.
Pia Arentoft og Jan Tvede er de eneste helårsbeskæftigede på Vasen. I sæsonen har parret desuden ansat tre slovakiske universitetsstuderende og cirka 12 lokale unge.
Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.