VB og NB får 10.000 kroner

Fodbold 22. april 2003 08:00

AALBORG: I alt 18 jyske fodboldklubber, heriblandt Nørresundby Boldklub, Vejgaard Boldspilklub og Vraa-Børglum Idrætsforening, får i 2003 andel i tildelingerne fra Dansk Boldspil-Unions Ungdomsfond 18. maj 1964. Hver klub modtager et beløb på 10.000 kr. I alt 40 fodboldklubber i Danmark har i 2003 modtaget midler fra fonden. Fondens formål er at opmuntre arbejdet med ungdomshold. Tilskud kan typisk søges til gennemførelse af og deltagelse i ungdomsturneringer i ind- og udland, til ophold for ungdomshold på idrætsskoler eller lignende. Fonden bestyres af en bestyrelse på tre medlemmer nedsat af Dansk Boldspil-Unions bestyrelse. Bestyrelsen består af Ove Jensen, Benny Hansen og Jesper Møller. I det nordjyske er Jesper Møller nok bedre kendt som bestyrelsesmedlem i AaB a/s. brula

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...